Pr. 12. juni 2025 indfører AFLD et stop i modtagelsen af hård PVC fra erhverv.
Fremover modtager AFLD ikke længere hård PVC til genanvendelse fra erhvervsmæssige kilder.
Baggrunden for ændringen er skærpede krav fra modtageanlæg om renhed og sortering af hård PVC til genanvendelse. Dette er krav AFLD ikke kan indfri som følge af de regulatoriske rammer for AFLDs virke.
Blød PVC modtages fortsat til deponi.
AFLD gør samtidig opmærksom på, at hvis der er tale om hård PVC, som ikke er egnet til genanvendelse, er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at materialet er korrekt klassificeret til deponi via Miljøstyrelsen.
AFLD anbefaler, at erhvervskunder allerede nu kontakter deres affaldsrådgivere for at sikre korrekt håndtering og sortering af PVC-affald fremadrettet.
Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte AFLD.




