Deklaration til aflevering af affald

Hent deklaration forud for aflevering af affald, og se hvilke krav, der er til oprettelsen af deklarationer.

Inden deklarationen oprettes skal følgende information kendes:

Alt affald skal deklareres inden det kan modtages hos AFLD.
AFLD skal have følgende informationer inden affaldet kan indvejes til behandling:

  • Hvem er kunden?
  • Hvilken affaldstype (fraktion) er affaldet?
  • Hvem er affaldsproducenten?
  • Hvem er transportøren?

Modtagelse af affald på AFLD modtageanlæggene kan først ske, når virksomheden eller anmelderen har modtaget en godkendt deklaration fra AFLD.

Hvem laver deklarationen?

Det er affaldsproducenten, der har ansvar for at affaldet bliver deklareret.

Hvordan oprettes en deklaration?

  • Virksomheden eller anmelderen skal oprette en bruger i AFLDs deklarationssystem.
  • Når virksomheden eller anmelderen har en bruger, kan der oprettes deklarationer.
  • Hver fraktion (affaldstype) skal have sin egen deklaration.
  • En deklaration kan benyttes flere gange i en tidsbegrænset periode.
  • Leverandører uden CVR nr., som ønsker at aflevere affald hos AFLD, skal betale kontant.

Opret deklaration

Oprettelse af bruger og udfyldelse af affaldsdeklarationen sker online i AFLDs deklarationssystem.

Vær opmærksom på, at der er forskel på ”Allerede bruger” og ”Opret bruger”. Mangler du yderligere informationer prøv at klik på ”Information” inde i deklarationssystemet.

Modtageanlæg

AFLD har flere modtageanlæg. Vær opmærksom på, at der på deklarationen fremgår, hvilke af AFLDs modtageanlæg, der kan modtage den pågældende fraktion.

Fordele for virksomheden

Virksomheden eller anmelderen, der er oprettet som bruger i AFLDs deklarationssystem, vil efterfølgende kunne se egne deklarationer, afsluttede vejninger og trække rapporter med affaldsdata. Informationerne kan anvendes til miljøarbejde i virksomheden og udarbejdelse af grønne regnskaber.

Spørgsmål vedrørende deklarering af affald besvares af AFLD på telefon 97 14 84 44.

codeally

codeally